Forbrugeradfærd

Det er meget vigtigt for en detailhandelsforretning at have indsigt i hvordan potentielle kunder opfører sig, når de stilles overfor forskellige salgsfremmende parametre samt ikke mindst at kunne gennemskue kundernes forbrugeradfærd ved forskellige indretninger og eksponeringsformer.

Forbrugeradfærd kan være svært at forudsige og ofte må man forsøge sig frem med forskellige indretningsmodeller og jævnligt flytte rundt på reoler, kategorier og varer for at gennemskue hvilket opsæt der giver den bedste indtjening.

Men der er dog nogle gennerelle forbrugeradfærds mønstre, som man kan tage udgangspunkt i når en butik skal opbygges.

I forbindelse med kundernes vej gennem butikken, er der nogle uskrevne regler som er værd at læne sig opad, når butikken skal indrettes. Så snart man er kommet indenfor indgangspartiet i en forretning er der en generel tendens: Kunderne går til højre.

Prismarkering er et andet meget vigtigt element, når tale går på forbrugeradfærd. Det er ekstremt vigtigt for langt de fleste kunder (uanset størrelsen af deres pengepung) at de kan se prisen på en vare.